Rema 1000 åbner ny butik i Brødenslev
Købmand Dan Sloth kommer fra Rema 1000 i Frederikshavn
I spidsen for den nye butik står Dan Sloth, der har mange års erfaring i branchen. Senest fra Rema 1000 i Frederikshavn, hvor han blev kåret som Nordjyllands bedste købmand i kæden.
Ved åbningen vil købmand Dan Sloth byde kunderne velkommen med åbningstilbud, smagsprøver - og roser til de første 200 kunder.
- Jeg brænder for det lokale, og jeg synes, det er fantastisk, at jeg nu får muligheden for at blive ”herre i eget hus” i en helt ny REMA 1000 i et godt lokalområde. Jeg bor selv i Brønderslev, og jeg glæder mig til at komme til et område, hvor man kommer hinanden ved – og sådan håber jeg også, det bliver i butikken. De lokale kunder skal føle sig hjemme og velkomne, når de handler hos os, siger købmand Dan Sloth.
Kæden har allerede én butik i Brødenslev.